Ressourcekortlægning

Med kravet om cirkulær nedrivning, øget fokus på C02 udledning og bæredygtighed i byggebranchen er genanvendelse af byggematerialer en nødvendighed, og et logisk næste skridt i forlængelse af miljøkortlægning af bygninger.
Med ressourcekortlægning af en bygning forud for nedrivning bliver det klart hvilke dele af bygningen der kan indgå som ressourcer i nybyggeri, i ombygninger og renoveringer – eller som råstof ved produktion af nye byggematerialer og energi.

Klassificering af byggematerialer

I praksis foregår kortlægningen ved at konstruktionstegninger og andet tilgængelig materiale om bygningen granskes, hvorefter den praktiske del af opgaven udføres.
Her bliver de enkelte bygningsdele som eksempelvis døre og vinduer, gulve, vinduer og konstruktionstræ gennemgået, og der udføres ofte destruktive undersøgelser, for at kunne fastslå opbygningen af konstruktionen og mængden af materialer.
De undersøgte bygningsdele klassificeres med udgangspunkt i prioritetsprincipperne, beskrevet i EU´s affaldshierarki:

Resultaterne af undersøgelsen samles i en let overskuelig rapport, med fotos af de kortlagte ressourcer og beskrivelser af mængder, stand og andre relevante forhold, samt forslag til hvordan de kan genanvendes eller på anden måde indgå i den cirkulære økonomi.

Byggeaffald som ressourcer – det kan det bruges til

Med udgangspunkt i resultaterne fra kortlægningsrapporten, kan den fremtidige brug af materialerne bestemmes. Der kan være mange forskellige muligheder, herunder er nogle eksempler indenfor hver klasse.

Direkte genbrug

Når byggematerialer genbruges til samme formål som de oprindeligt har været anvendt til, er der tale om direkte genbrug. Dette kan eksempelvis være vinduer, døre, radiatorer, mursten eller tømmer, der bevares i materialernes oprindelige form, og udelukkende gennemgår en mindre forberedelse, i form af rengøring, malerbehandling, tilpasning eller lignende.

Genanvendelse

Hvis det ikke er muligt at genbruge et materiale direkte, som oftest på grund af skader eller dårlig stand, kan det ofte bruges som råmateriale ved produktion af nye byggematerialer, hvorved der opnås en direkte besparelse både økonomisk og på

C02-udledningen

Eksempler på dette kan være knuste gipsplader der indgår i fremstilling af nye, træværk der bruges til produktion af spånplader, eller brædder der bruges som afskærmning på byggepladser.

Nyttiggørelse

Dette dækker over henholdsvis nyttiggørelse af materialer og nyttiggørelse ved forbrænding til produktion af energi. Materialer der forbrændes kan være træværk eller andre materialer der kan brændes, men ikke bruges i en af de overnævnte kategorier.
Nyttiggørelse uden forbrænding er typisk når et materiale erstatter råstoffer, eksempelvis når grus eller vejfyld, erstattes af nedknuste tegl, mursten eller beton.

Deponering

Der findes affald der af forskellige grunde ikke kan genbruges, genanvendes eller nyttiggøres. Det vil oftest skyldes højt indhold af PCB, eller at materialet indeholder asbest. Disse materialer bliver trukket ud af kredsløbet og ender som deponiaffald.