PCB og klorparaffiner

PCB (polyklorerede bifenyler)

PCB er en af de største syndere inden for miljøgifte og kan have alvorlige negativ indvirkning på både den enkeltes sundhed, samt natur og miljø, hvis det ikke håndteres og bortskaffes korrekt. Stoffet er flygtigt og kan frigives til indeluften ved høje koncentrationer eller øget varme i det lokale, der indeholder PCB-kilder.

Vi finder PCB i en lang række byggematerialer, når vi udfører miljøscreeninger, i forbindelse med nedrivninger og renoveringer af ældre bygninger.

De højeste koncentrationer finder vi i fugematerialer, eksempelvis yderfuger og rudebånd i ældre termoruder, monteringsfuger mellem bygningsdele og kondensatorer i ældre lysstof armaturer.

Men det er ikke de eneste steder, PCB er blevet anvendt. Stoffet findes også i forskellige malingtyper, gulvlak og i bløde gulvbelægninger, som eksempelvis vinyl, linoleum og tæpper.

PCB har været så flittigt brugt, at vi stort set altid støder på det i bygninger opført før år 1980.

PCB-sanering

Som ved anden miljøsanering, skal der ved sanering af PCB tages særlige forholdsregler, så stoffet ikke spredes til omgivelserne eller de sanitører, der udfører opgaven.

Der skal ved indvendige miljøsaneringer af byggematerialer etableres sluser og opstilles miljøbokse, så der kan laves undertryk i arbejdsområdet.

Ved udvendig sanering skal området afskærmes, og der skal opstilles skiltning om PCB-arbejde. For både indvendig og udvendig PCB-sanering gælder det, at der bør bruges værktøj med sug, og de, der udfører arbejdet, skal have et PCB-bevis. Der skal altid benyttes personlige værnemidler, herunder maske, handsker og heldragt.

PCB-affald skal bortskaffes som farligt affald, jævnfør den enkelte kommunes anvisninger.

Kort om PCB

Form: Kemisk forbindelse, 209 forskellige typer, organisk giftstof.

Anvendelse: PCB i forskellige former er blevet brugt i en lang række byggematerialer og husholdningsprodukter, i perioden 1957 til 1977. Ofte som blødgører, når man ønskede en vis elasticitet og som brandhæmmende materiale.

Sundhed: PCB kan ved længere tids eksponering, typisk via luften, optages og ophobes i kroppen. Her kan det skade det hormonelle system, herunder forplantningsevnen og øge risikoen for flere typer cancer. På grund af den lange halveringstid vil mængden i kroppen stige støt, hvis man eksponeres for stoffet regelmæssigt.

Miljø: Skal håndteres som farligt affald, kan spredes i miljøet og skade både mennesker, dyr og planter.

Klorparaffiner

Klorparaffiner blev brugt som erstatning for PCB, da de miljø- og sundhedsmæssige problemer blev erkendt, og stoffet forbudt.

Vi finder klorparaffiner i de samme materialetyper som PCB. Dog med en langt lavere frekvens, hvilket måske skyldes, at stoffet ikke er blevet anvendt i lige så lang en årrække. Men udfasningen har taget tid, og derfor kan vi stadig finde stoffet, eksempelvis i fuger omkring nyere termoruder.

Miljøsanering af klorparaffiner

Ved miljøsanering af klorparaffiner, skal der foretages samme forholdsregler som ved PCB, både i forhold til afskærmning, værnemidler og bortskaffelse af byggeaffald.

Kort om klorparaffiner

Form: Kemisk forbindelse, organisk giftstof.

Anvendelse: Klorerede paraffiner har været anvendt på samme områder som PCB i byggematerialer. Det vil sige primært som blødgørere i fugemateriale, samt i maling. Brugen steg efter PCB blev forbudt i 1977, og først i 2002 begyndte udfasningen i EU. De deles op i kort, mellem og langkædede efter antal af kloratomer i molekylet.

Sundhed: Er mistænkt for at kunne øge risikoen for cancer og for at have en række af de samme sundhedsmæssige konsekvenser, som man finder hos PCB.

Miljø: Skal håndteres som farligt affald, hvis materialet indeholder mere end 1% kortkædede paraffiner.